Lys har stor betydning og effekt

Mange tror måske at belysning af ens hjem er ganske simpelt og ligetil. En lampe hist og her eller hvor der lige er mest behov, og så er det løst. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Der findes nemlig massere af lampetyper og massere af placeringsmuligheder, som har indvirkning på, hvor godt belyst dit hjem er. Med lidt omtanke kan du hurtigt ændre belysningen, så det passer til rummets behov.

Lysets betydning

Når du skal planlægge lamper og lys i dit hjem, så er det vigtigt at overveje, hvilke formål lyset skal give. Eksempelvis kan lys benyttes til at fokusere, men det kan også benyttes til at lyse op. Således er der ofte en vigtig sammenhæng mellem rum og belysning.

Tag køkken-alrummet som eksempel. Her er både arbejdslys og rumbelysning vigtigt, fordi vi både benytter rummet som overordnet set, men også inddelt i specifikke områder. Dette betyder to ting.

Først og fremmest kræver køkken-alrummet en almindelig god belysning, eftersom vi bruger det som opholdsrum. Lyset skal altså gøre det indbydende at træde ind i lokalet, hvilket eksempelvis gøres ved rumbelysning, som er spredt og diffust. Det sørger for, at det er behageligt at opholde sig og orientere sig, også selvom det er mørkt udenfor.

På den anden side kræver et køkken-alrum også koncentreret belysning, som hjælper os med den faktiske ting, vi er i gang med. Således kræver madlavning, lektielæsning eller avislæsning fokuseret belysning, Disse arbejdslys er typisk bedst, hvis lamperne giver fokus i belysningen, eksempelvis som spotbelysning gør over køkkenbordet under madlavning.

Lyskildens formål

Som det nok fornemmes, så har lyskilden andre formål end blot at lyse op. Det betyder, at forskellige typer lys er bedst til forskellige opgaver i hjemmet. Det giver god mening, når man får det at vide, men det er ikke nødvendigvis noget man har tænkt over. Kig derfor rundt i lokalet og overvej, om den nuværende belysning understøtter brugen af rummet.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt du skal have den ene eller anden type lys, så er der et par tommelfingerregler du kan bruge, til at finde ud af det.

Ønsker du generelt bedre belysning af rummet, så er det bedst at overveje et lys som er diffust eller spredt over en større overfalde. Til dette er loftlamper og væglamper optimale, og glasset skal desuden helst være klart eller sandblæst. På den måde udnyttes lysets kraft til at lyse op.

En lys, som er rettet eller koncentreret mod noget bestemt, er oplagt, hvis du læser eller arbejder i rummet. Eksempelvis kræver læsning i en bog, at lyset er fokuseret, så du lettere kan holde i både øjne og hoved. Lampetyper som spots eller smalle, lukkede skærme er oplagte, da de netop koncentrere lyset til det formål lampen nu engang har.

Desuden er det oplagt at skelne mellem opadrettet og nedadrettet lys. Ofte, hvis du synes dit rum virker småt eller mørkt, så er det fordi du har for meget nedadrettet lys. Hvis du installerer opadrettet lyskilder, så vil du opleve at rummet virker større. Vil du derimod gerne gøre dit rum mere hyggeligt og varmt, så kan det give mening med nedadrettet lys. Således vil det gøre hyggehjørner, læsehjørne og sendeenden behageligere og rarere at være i.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *